Jeg er russisk-georgisk. Jeg flyttede til Danmark for 8 år siden fra Moskva. Min mand er dansk, min datter er dansk, russisk og georgisk. Så min familie er meget forskelligartet, og det nyder jeg!
Da krigen begyndte, var jeg i chok og havde en enorm smerte, skam og skyldfølelse. Alligevel fandt jeg styrke, mod og energi til at omsætte min smerte til handling. Før jeg flyttede til Danmark, var jeg marketingdirektør hos Essity med ansvar for Rusland, Ukraine og SNG-landene. Da krigen begyndte, tilbød jeg at hjælpe mine tidligere kolleger i Ukraine. En af mine tidligere kolleger flyttede ind i mit hjem i København den 6. marts. Dariia havde boet hos min familie i de sidste to måneder.
Vi så ikke hinanden i ti år, men da krigen kom ind i vores hjem, blev Dariia og jeg en familie. Efter at have indsamlet tre humanitære hjælpemidler og været vært for Dariia, blev jeg ansat hos Aid Ukraine Denmark som teamleder for oversættelse.
Vi kan ikke ændre, hvor vi er født, men vi kan vælge, hvilken slags mennesker vi vil være. Vores handlinger definerer, hvem vi er. Jeg har truffet mit valg. Jeg besluttede at hjælpe og støtte Ukraine som min måde at beskytte demokrati og menneskerettigheder på. Når jeg ser en ukrainsk kvinde – jeg ser ikke en flygtning – jeg ser en mor, jeg ser en søster eller en veninde. Jeg har lyst til at kramme hende og tage mig af hende og hendes børn. Jeg vil have, at hun skal være sikker og beskyttet i mit nye hjem her i Danmark.
Empati og omsorg er kernen i alt, hvad vi gør som frivillige. Vores oversættelsesteam bygger broer; vi er de første, der møder folk og byder dem velkommen her i Danmark. En af vores opgaver var at køre med busser fra Danmark til Polen for at transportere ukrainere, som var flygtet fra krigen til Danmark. Jeg var selv på en mission. 44 ukrainere var med i min bus. Jeg vil aldrig glemme denne oplevelse. Jeg er meget stolt over, at Aid Ukraine Denmark har bragt 529 ukrainere sikkert til Danmark. At være frivillig er mit mest belønnede job!