Jeg hedder Maria, og jeg er fra Kramatorsk. Jeg vil gerne udtrykke min dybe taknemmelighed over for Aid Ukraine Danmark for den store hjælp til ukrainske folk, der er flygtet fra krigen i Ukraine. Ved et lykkeligt tilfælde var jeg passager på den første Aid Ukraine Denmark-bus for ukrainske flygtninge fra Polen til Danmark den 11. marts. Den 1. august begyndte jeg at arbejde og bosatte mig endelig her i Danmark. Her er min historie. Vi blev skræmt af krig og besættelse og måtte flygte fra vores hjem i Donbas-området. Vi fløj fra min hjemby Kramatorsk til Polen. Jeg skulle tage til en helt anden by i Danmark. Men i en flygtningelejr i Polen bad indtjekningsskranken i bussen mig vente en dag.

Jeg var sammen med min mor og en lille hund, vi havde allerede været to dage undervejs, og vi var så trætte, at jeg besluttede ikke at vente på en anden bus, men at tage bussen fra Aid Ukraine Denmark, og det var ikke en fejl. Som De ved, er ulykker ikke tilfældige. Jeg er glad for at være her, hvor denne bus bragte os hen!

Lige siden jeg forlod Ukraine for at tage til Danmark, har jeg tænkt på at arbejde frivilligt. Jeg kunne ikke hjælpe i Ukraine, men jeg ville gerne være behjælpelig i Danmark! Efter tre måneders tilpasning til et nyt liv, blev jeg frivillig på Aid Ukraine Denmark-holdet! Jeg er taknemmelig for muligheden for at deltage i jobmessen for ukrainere som tolk. Det var en utrolig oplevelse for mig. Det var et meningsfuldt og tilfredsstillende job at hjælpe mennesker som mig og mine medborgere i nød. Vi er bundet af den samme tragedie, vi har mistet hjem og arbejde, og vi måtte flygte for at redde vores liv. Vi ønsker at arbejde, og vi har brug for job. Sådanne arrangementer hjælper os ikke kun med at finde et job, men også med at engagere os og integrere os i Danmark. Jeg var en af dem, en person, der søgte et job.

I juni har jeg allerede været til flere jobsamtaler. I juli fandt jeg et job som servitrice på det hyggelige hotel Konventum i Helsingør. Jeg traf det rigtige valg. Jeg er så glad for, at jeg har dette job. Jeg betragter min arbejdsplads som mit andet hjem, og mine kolleger er min familie. De støtter mig og hjælper mig med praktiske råd og med at komme ind i jobbet. Selv når jeg er træt, er jeg glad på grund af mit team og mine kolleger på Konventum.

Jeg begyndte at gå på en dansk sprogskole to gange om ugen efter arbejde. I skolen studerer jeg grammatik, og på arbejdet øver jeg mig med kolleger og gæster. Hver dag forstår jeg lidt efter lidt bedre dansk. Jeg er meget taknemmelig for at være her.

Tak for jeres gæstfrihed!

Jeg er grafisk designer, gift med Jacob, og vi har to drenge på 26 og 24 år. I februar 2022 så jeg et opslag på LinkedIn fra Thomas Senderovitz, som efterlyste boligfolk/Buddies til den nye NGO Aid Ukraine Denmark, som han er bestyrelsesformand for. Min mand og jeg besluttede, at vi gerne ville være kammerater for en ukrainsk person, der flygtede fra krigen. Vi skrev til Aid Ukraine Danmark. To dage senere modtog vi et opkald fra en anden frivillig, som spurgte, om vi ville arrangere en fodbolddag for ukrainske børn. To uger senere havde min mand og jeg en vidunderlig søndag i vores børns gamle fodboldklub, hvor vi bød velkommen til 80 vidunderlige ukrainske mødre med børn, som kom for at spille fodbold og møde hinanden. Børnene spillede fodbold, spiste en sandwich og fik en gave med hjem.

Det, jeg oplevede den dag, gjorde et stort indtryk på mig: Mødre omfavnede hinanden og græd sammen, de er bundet af den samme tragedie, så jeg ville gøre meget mere for at få dem til at føle sig velkomne i Danmark. Mit formål var ikke kun at give børnene en god oplevelse, men også mødrene. Jeg ønsker, at de skal møde hinanden og kunne skabe netværk eller hjælpe hinanden.

Jeg startede i Team Social, og vi organiserede mange forskellige gratis sociale arrangementer: tennis, rulleskøjteløb, fodbold, basketball, fodboldskole, svømning og vores ugentlige ungdomsaftener for unge mellem 16-24 år. Siden april har vi afholdt en ugentlig aften fra kl. 17-17, hvor vi hjælper de unge med praktiske udfordringer: sprog, job og tøj. Mad, rejsekort og cykler. Kram, venlige ord og omsorg er vores følelsesmæssige støtte. Vi siger altid til dem, at vi er her for at hjælpe dem.

I Team Social tager vi os af omkring 25 unge ukrainere, fungerer som deres danske mødre og hjælper dem så godt vi kan. Vi har også indsamlet mange sække med tøj og doneret dem til de forskellige flygtningecentre i København. Vores team er ansvarlig for sociale arrangementer og direkte hjælp til mødre, børn og unge.

Jeg har fået så mange nye venner og lært så meget om Ukraine, og jeg er glad for at se, hvordan de bliver mere og mere integreret i Danmark, og Aid Ukraine Denmark har bidraget til det. Derfor er jeg stolt af at være en del af Aid Ukraine Denmark.

I marts 2022 sad jeg stadig i min hjemby i Ukraine og lyttede til den konstante lyd af luftalarmer og vidste ikke, hvad jeg skulle gøre med mit liv. På et tidspunkt måtte jeg beslutte mig, og jeg valgte at komme til Danmark for at finde et mere sikkert liv.

Det var en Aid Ukraine Denmark-frivilligbus, der bragte mig fra Warszawa til København – det sted, hvor jeg bosatte mig, er mit andet hjem nu. Jeg var så tilfreds med den støtte og hjælp, jeg fik fra de frivillige, at jeg besluttede mig for selv at blive frivillig en måned efter min ankomst til Danmark. Jeg følte, at nogle ukrainere havde det meget værre end mig, og jeg vidste, at jeg havde tid og følelsesmæssig styrke nok til at hjælpe dem. Mine sprogkundskaber blev mit vigtigste redskab, og derfor begyndte jeg at hjælpe Aid Ukraine Denmark med oversættelser.

I mellemtiden måtte jeg klare de samme udfordringer som alle andre ukrainere – at finde et job, et sted at bo og venner. Jeg skal bygge mit liv op fra bunden i et helt nyt samfund. Jeg synes, at det hele er gået godt for mig – jeg fik et job, som jeg elsker, og jeg har også været i et meget spændende praktikophold på Copenhagen Fashion Week. Jeg er den eneste ukrainer, der nogensinde har arbejdet der, og jeg er stolt af at dele min kultur med mine nye kolleger og venner.

Jeg er stadig fokuseret på at arbejde frivilligt og hjælpe ukrainere i Danmark så meget som min fritid tillader mig. Jeg tror på, at i denne krig skal alle finde deres plads til at kæmpe for demokrati og frihed, og jeg er meget glad for, at jeg har fundet min.

Jeg er russisk-georgisk. Jeg flyttede til Danmark for 8 år siden fra Moskva. Min mand er dansk, min datter er dansk, russisk og georgisk. Så min familie er meget forskelligartet, og det nyder jeg!

Da krigen begyndte, var jeg i chok og havde en enorm smerte, skam og skyldfølelse. Alligevel fandt jeg styrke, mod og energi til at omsætte min smerte til handling. Før jeg flyttede til Danmark, var jeg marketingdirektør hos Essity med ansvar for Rusland, Ukraine og SNG-landene. Da krigen begyndte, tilbød jeg at hjælpe mine tidligere kolleger i Ukraine. En af mine tidligere kolleger flyttede ind i mit hjem i København den 6. marts. Dariia havde boet hos min familie i de sidste to måneder.

Vi så ikke hinanden i ti år, men da krigen kom ind i vores hjem, blev Dariia og jeg en familie. Efter at have indsamlet tre humanitære hjælpemidler og været vært for Dariia, blev jeg ansat hos Aid Ukraine Denmark som teamleder for oversættelse.

Vi kan ikke ændre, hvor vi er født, men vi kan vælge, hvilken slags mennesker vi vil være. Vores handlinger definerer, hvem vi er. Jeg har truffet mit valg. Jeg besluttede at hjælpe og støtte Ukraine som min måde at beskytte demokrati og menneskerettigheder på. Når jeg ser en ukrainsk kvinde – jeg ser ikke en flygtning – jeg ser en mor, jeg ser en søster eller en veninde. Jeg har lyst til at kramme hende og tage mig af hende og hendes børn. Jeg vil have, at hun skal være sikker og beskyttet i mit nye hjem her i Danmark.

Empati og omsorg er kernen i alt, hvad vi gør som frivillige. Vores oversættelsesteam bygger broer; vi er de første, der møder folk og byder dem velkommen her i Danmark. En af vores opgaver var at køre med busser fra Danmark til Polen for at transportere ukrainere, som var flygtet fra krigen til Danmark. Jeg var selv på en mission. 44 ukrainere var med i min bus. Jeg vil aldrig glemme denne oplevelse. Jeg er meget stolt over, at Aid Ukraine Denmark har bragt 529 ukrainere sikkert til Danmark. At være frivillig er mit mest belønnede job!